Kan mindre strøelse give renere æg? Erfaringer og tips fra danske fjerkræavlere

Renhed og kvalitet af æg er i højsædet for de fleste fjerkræavlere, hvad enten der er tale om hobbyhøns i baghaven eller større, kommercielle besætninger. Et af de spørgsmål, der ofte opstår i jagten på pænere, renere æg, er betydningen af strøelse – og ikke mindst, hvor meget strøelse man egentlig bør bruge i redekasser og på gulve. Kan mindre strøelse faktisk bidrage til færre beskidte æg, eller risikerer man blot dårligere trivsel for hønsene og mere arbejde med rengøringen?

I denne artikel dykker vi ned i danske fjerkræavleres erfaringer og gode råd om strøelsesmængde og –valg. Du får et overblik over fordele og ulemper ved forskellige typer strøelse, indblik i hvordan strøelsesmængden påvirker æggenes renhed, samt konkrete tips til at holde både redekasser og stier rene. Derudover ser vi på, hvordan hønseracens adfærd spiller ind, og hvilke miljømæssige, økonomiske og sundhedsmæssige overvejelser man bør gøre sig som fjerkræavler.

Læs med, og bliv klogere på, hvordan du kan optimere dine høns’ omgivelser for at opnå de reneste æg – til glæde for både dig og dine fjerkræ.

Fordele og ulemper ved forskellige typer strøelse

Valget af strøelse i hønsehuset og redekasserne har stor betydning for både æggenes renhed, hønsenes trivsel og det daglige arbejde for fjerkræavleren. De mest anvendte typer strøelse i Danmark er halm, træspåner, sand og høvlspåner, og hver type har sine egne fordele og ulemper.

Halm er populært, fordi det er billigt, let tilgængeligt og giver en blød overflade, som hønsene kan rode i – men det har en tendens til at klumpe sammen, suge fugt og kan hurtigt blive beskidt, hvilket øger risikoen for snavsede æg.

Træspåner absorberer fugt bedre end halm og giver et mere jævnt underlag, men kan være dyrere og støve, især hvis de ikke er grovere i strukturen.

Sand bliver mere og mere udbredt, især i redekasser, da det ikke suger fugt på samme måde og gør det let at fjerne klatter og snavs, hvilket kan bidrage til renere æg.

Ulempen ved sand er dog, at det kan være tungt at håndtere, kølende om vinteren og kræver hyppig omrøring for at undgå, at det klumper sammen. Høvlspåner er ofte støvfattige og giver god komfort, men kan – ligesom træspåner – være lidt dyrere og sværere at skaffe i større mængder.

Nogle avlere vælger også at blande forskellige typer strøelse for at kombinere fordele, f.eks. halm og sand, men det kan komplicere rengøringen. Samtidig spiller strøelsens kvalitet en rolle: Skimmelsvampe og støv i halm og spåner kan give sundhedsproblemer for både mennesker og dyr. Derfor må valget af strøelse altid vejes op mod faktorer som pris, tilgængelighed, rengøringshyppighed og hønseracens præferencer, så både æggenes renhed og dyrenes velfærd tilgodeses bedst muligt.

Danske fjerkræavleres erfaringer med mængde af strøelse

Blandt danske fjerkræavlere er der forskellige erfaringer med, hvor meget strøelse der giver det bedste resultat i hønsehuset og redekasserne. Mange avlere peger på, at en moderat mængde strøelse – nok til at dække bunden, men uden at blive for dybt – ofte fungerer bedst.

For lidt strøelse kan føre til fugtige og snavsede æg, mens for meget strøelse kan gøre det svært for hønsene at finde og lægge æggene stabilt, og æggene kan ende med at blive gemt eller endda knust.

Flere avlere fremhæver, at det er vigtigt at tilpasse mængden efter både årstid og hønsenes adfærd. Erfaringer viser også, at det kan være nødvendigt at efterfylde oftere om vinteren, hvor strøelsen hurtigere bliver fugtig. Generelt er der enighed om, at hyppig udskiftning og opmærksomhed på strøelsens tilstand er vigtigere end blot at øge mængden, hvis målet er rene æg.

Sådan påvirker strøelsesmængden æggenes renhed

Mængden af strøelse i hønsehuset og redekasserne har stor betydning for, hvor rene æggene forbliver. Hvis der er for lidt strøelse, bliver det hurtigt snavset, og hønsene kan nemt trække snavs og afføring med op i reden, så æggene bliver beskidte.

Omvendt kan for meget strøelse gøre det svært for æggene at ligge stabilt, hvilket kan føre til, at de triller rundt og får jord og snavs på skallen.

Erfaringer fra danske fjerkræavlere viser, at en passende mængde – hverken for meget eller for lidt – giver det bedste resultat. Det anbefales at holde et lag strøelse på 3-5 cm i redekasserne og sørge for jævnlig udskiftning, så det altid er friskt og tørt. På den måde minimeres risikoen for beskidte æg, samtidig med at hønsene har et behageligt underlag.

Tips til at holde redekasser og stier rene

Et af de vigtigste fokuspunkter for at opnå rene æg er at holde både redekasser og stier i hønsehuset så rene som muligt. Mange danske fjerkræavlere anbefaler at tømme og rengøre redekasserne mindst én gang om ugen, og oftere hvis der er mange høns eller fugtigt vejr, som kan gøre strøelsen hurtigere beskidt.

En god rutine er at fjerne snavset strøelse og lægge et tyndt, friskt lag af den valgte strøelse, så æggene altid har en ren og tør overflade at ligge på.

Nogle sværger til at bruge et lag håndklædepapir eller halm under strøelsen i redekasserne, da det gør det nemt at fjerne og udskifte det snavsede materiale uden større besvær.

For at holde stierne rene er det en fordel at fjerne klumper af afføring dagligt – det kan gøres med en lille skovl eller rive. Mange oplever også, at hønsene selv hjælper til med at holde stierne tørre ved at rode i strøelsen, men hvis der bliver for fugtigt eller kompakt, kan det være nødvendigt at løsne strøelsen eller supplere med et ekstra lag.

Et godt tip er at placere foderskåle og vandautomater, så de ikke står direkte i stierne, hvor de let kan bidrage til fugt og snavs.

Du kan læse meget mere om Strøelse til fjerkræ her.

Her kan du læse mere om græsæg.

En anden metode er at bruge sand eller grus i stierne, da det tørrer hurtigere ud og er let at rense. Regelmæssig udluftning af hønsehuset mindsker også risikoen for fugt og mug, hvilket både forbedrer hygiejnen generelt og gør det lettere at holde æggene rene. Samlet set er hyppig rengøring, tør strøelse og god ventilation nøglen til et rent og sundt miljø for både høns og æg.

Betydningen af hønseracens adfærd for strøelsesvalg

Når man vælger strøelse til hønseholdet, spiller hønseracens adfærd en afgørende rolle for, hvilken type og mængde strøelse der fungerer bedst. De forskellige hønseracer varierer betydeligt i deres aktivitetsniveau, skrabeadfærd og tilbøjelighed til at bruge redekasserne korrekt.

Nogle racer, som f.eks. lette æglæggerracer og visse dværghøns, er ofte mere aktive og elsker at skrabe og rode i strøelsen, hvilket kan føre til, at strøelsen hurtigt bliver fordelt ujævnt eller endda sparket ud af redekasserne.

Dette kan resultere i, at æggene lægges direkte på det bare underlag, hvor de lettere bliver snavsede eller beskadigede. Tunge racer og de mere rolige hønseracer har ofte en mere forsigtig adfærd og forstyrrer ikke strøelsen lige så meget, hvilket gør det lettere at holde redekasser og stier rene med en mindre mængde strøelse.

Desuden har nogle racer en tendens til at lægge sig til at sove i redekasserne, hvilket øger risikoen for snavsede æg, fordi der ophobes afføring i redekasserne.

Her kan det være nødvendigt at vælge en strøelse, der er nem at udskifte eller absorbere fugt og lugt effektivt. Erfarne danske fjerkræavlere fremhæver derfor, at det er vigtigt at observere sin hønseflok og justere både strøelsetype og -mængde i forhold til racens og individernes adfærd. På den måde kan man optimere både æggenes renhed og hønsenes trivsel, samtidig med at man undgår unødigt spild af strøelse.

Miljømæssige, økonomiske og sundhedsmæssige overvejelser

Når man som fjerkræavler overvejer at anvende mindre strøelse, er det vigtigt at tage højde for både miljømæssige, økonomiske og sundhedsmæssige aspekter. Mindre forbrug af strøelse kan mindske det samlede affald og dermed reducere den miljømæssige belastning, da der skal indkøbes og bortskaffes mindre materiale.

Økonomisk kan der være en besparelse forbundet med at bruge mindre strøelse, hvilket især kan mærkes for større besætninger, hvor udgiften til strøelse udgør en betydelig post.

Sundhedsmæssigt skal man dog være opmærksom på, at en lavere mængde strøelse kan føre til højere fugtighed og begrænset opsugning af afføring, hvilket kan øge risikoen for sygdomme blandt hønsene og påvirke æggenes hygiejne.

Derfor er det vigtigt at finde en balance, hvor man opnår rene æg og sundere dyr, uden at gå på kompromis med miljøet eller økonomien. Erfaringer fra danske avlere viser, at regelmæssig rengøring og tilpasning af strøelsesmængden efter besætningens behov er afgørende for at opnå de bedste resultater på alle tre områder.